@maggerbo

En flyverdragt og mund til mund

Det er altid interessant at blive bekræftet i god markedsføring fra helt andre brancher end sin egen.

I dag var sådan en dag for mig.

Efter at have fejlkøbt to flyverdragter til børn, to år i træk, krøb jeg i dag til korset og købte en dyr model. En Didrikson top model.

Modsat mange andre fabrikanter af udstyr og legetøj til børn har Didrikson ikke udviklet deres produkt efter laveste fællesnævner. I stedet for at satse på hyppig udskiftning og Planned obsolescence har de i stedet lavet så flyverdragten kan udvides i ærmer og bukser når barnet vokser.

Og det er endda elegant lavet med en indvendig syning der blot skal sprættes op for at gøre dem længere. Genialt. Så i stedet for at satse på at vi køber en dragt mere når datteren er vokset ud af den, forlænger de levetiden så vi kan bruge den en ekstra størrelse.

Oplevelsen minder mig om vigtigheden af at levere mere værdi end kunden forventer, ligesom at mund til mund salg er den bedste der findes.

Jeg har i hvert fald tænkt mig at fortælle andre om Didrikson, hvis snakken falder på flyverdragter.

Skrevet d. 05 Dec 2018

Tænk at vi skal flytte ind om ca. 2 måneder. Der er langt, men alligevel ikke.

Skrevet d. 07 Nov 2018

Vinduerne er næsten i. Det giver en fantastisk rumfornemmelse:

Skrevet d. 13 Sep 2018

Intercom vokser på mig

Jeg har tidligere været efter InterCom for at have høje priser.

Jeg må bare sige at værdien tjenes mange gange hjem. Især efter vi har ansat supportere er jeg imponeret over hvor nemt det har været for dem at tage systemet i brug. De laver ikke fejl og har sjældent spørgsmål.

Jeg har dog opdaget et nyt behov. Jeg mangler en mulighed for at holde overblikket over den support der kommer ind.

Så jeg pønser på et aftenprojekt.

Skrevet d. 12 Sep 2018

02 Engelsk salg - På pause

I første indlæg, skrev jeg om vores udfordringer i England. Her er næste indlæg.

Jeg har besluttet at sætte vores engelske adwords på pause imens jeg får implementeret nogle forbedringer.

Vores konverteringsrate er så dårlig, at de sidste par måneder har en engelsk kunde kostet os over 10k i annoncer. En del over.

Det har vi selvfølgelig ikke råd til, så nu er annoncerne sat på pause.

Jeg arbejder nu på følgende forbedringer:

  • prøver at finde en engelsk native copyeditor som kan hjælpe os med at gennemgå vores vigtigste sider på hjemmesiden.
  • Jeg skal have forbedret nogle oversættelser inde i systemet.
  • Den første side man møder skal forbedres så kunderne kommer længere i deres første møde med Smartplan.

Skrevet d. 02 Sep 2018

Hvorfor kun 5 kunder i England?

Efter vi i Smartplan har ansat to studerende til at hjælpe med vores kundeservice, har jeg endelig fået tid til at fokusere mere på salgsarbejde igen.

Og fokus er på det engelske marked. Jeg tænkte det kunne være sjovt, at prøve at dele processen.

Vi starter næsten fra bunden. Vi har fået valideret at det kan lade sig gøre at få 5 kunder i England. Det er ikke meget, men de er der.

Vores problem er ikke at vi ikke har engelske virksomheder der opretter sig i Smartplan. Problemet er at vi ikke lykkedes med at konvertere dem til kunder.

Problemet findes derfor, i vores onboarding og ikke vores markedsføring.

🤓 Lidt interessant data:

Fra d. 24 juli til d. 22 august oprettede 56 engelske virksomheder sig.

  • 43 af dem åbnede planlægningsværktøjet
  • Kun 26 begyndte at oprette en vagt.
  • Dvs. 30 aldrig kom bare tæt på at gå i gang.

Og hvad skete der med de 30? Det spændende her er at:

  • 5 af dem kom aldrig forbi det første trin i oprettelsesforløbet.
  • 11 af dem misforstod det første trin.

Dvs. Knap 30% havde et forkert mindset allerede fra trin 1.

Det vil jeg prøve at forbedre. Mere om det senere.

Skrevet d. 24 Aug 2018

Rejsegilde

Jeg havde aldrig regnet med at et rejsegilde skulle blive en stor oplevelse.

Familie, venner, naboer og håndværkere alle samlet for at se et halvfærdigt hus og spise en grillet pølse.

På forhånd var det noget som skulle overstås. Det viste sig at være en dag jeg aldrig glemmer.

Skrevet d. 29 Jun 2018

En fantastisk oplevelse at stå på den nye førstesal. Lugten af nyt træ på gammel mur, blandet med forventnings glæde er helt i top.

Skrevet d. 10 Jun 2018

En lidt hård dag at sidde på kontoret. Bjælkelaget leveres i dag og må nøjes med at følge med på billeder:

Skrevet d. 06 Jun 2018

Jeg er blevet administrator

Efter 4 år har det værste startup støv lagt sig over Smartplan. Vi føler dog stadig, at vi er et startup. Forstået på den måde at der fortsat er meget vi ikke er i mål med. Masser af nye ting er på vej. Men vi er blevet lidt satte i vores roller og det skal der laves om på.

Jeg er nemlig blevet administrator. Administrator siger jeg dig! Det er det tætteste man kommer på at være DJØF’er uden at have uddannelsen. Det skal være løgn.

Dråben flød over da jeg tog mig selv i at skrive følgende i vores gruppe chat i firmaet:

Har lige fået første udkast tilbage fra advokaten på databehandleraftalen. Det er skide godt 👍

Skide godt! Hvordan kan jeg synes at det er skide godt? Det er jura!

Hvad bliver det næste!? At jeg får lyst til at lave vores egen bogføring igen?

Det skal være slut nu. Jeg skal bare lige finde ud af hvordan.

Skrevet d. 09 May 2018

👋 I'm Mathias.

I'm the co-founder of Smartplan. This site is about running a small SaaS company.

🇩🇰 Smartplan

🇬🇧 Smartplan

On Twitter